TO MIKROFONER OG EN STAK VINYLER: På rov i 90’erne Et musikalsk talkshow med Carsten Holm og Flemming Møldrup.
90’erne klinger som vild musik i vores ører! Et årti hvor rockmusikken slog en kolbøtte, ”plastic-poppen” ramte klubbernes dansegulve og hip hoppen fløj til toppen af hitlisterne, hånd i hånd med store R&B-stemmer. Det kunne nærmest det hele – og vi elsker det! Derfor tager vi nogle af de store plader fra 90’erne med under armen, sammen med en stak historier fra vores egne oplevelser med musikken i det årti. Det bliver sjovt, underholdende og måske også meningsfyldt på et særligt plan. I alle fald bliver det også spækket med den sprødeste musik, når vi går på rov i 90’erne.
Carsten Holm er radioværten, der har lever og ånder for musik. Har lavet radio på DR og som vært på P4 og P6 BEAT er med til at inspirere danskerne i forhold til en masse ny og dansk musik.
Flemming Møldrup er livsstilseksperten, der elsker musik, og er god til at sætte ord på vaner, mønstre og ikke mindst hvad der gør os til de menneske- og musiktyper vi er. Igennem personlige fortællinger, fortæller Carsten Holm og Flemming Møldrup om deres mange møder med musikken – og om de mange forskellige musiktyper vi hver evig eneste dag omgiver os med. De mennesker, der bruger musikken til at sætte ord på følelser, de der bare bruger den som baggrundsstøj og de, der nørder igennem og køber de særeste genoptryk af plader.
Det bliver en forrygende aften i selskab med Flemming Møldrup og Carsten Holm på NygadeHuset! Skal du også med?