7kh6096bg744xo1wtoixsbq7p80ca3
Skip to main content

Frivillige ildsjæle

Lokale ildsjæle yder hvert år en kæmpe indsats ved koncertafviklingen for Aabenraa Live. Vi vægter gåpåmod og et godt overblik hos vores frivillige, men har også stor respekt for den enkeltes behov og interesser. Som frivillig han du se frem til at lære en masse søde mennesker at kende, deltage i hyggelige sammenkomster og opleve musikken når den er allerbedst – live!

Opgaverne, som de frivillige varetager

Bar/dør

Oftest møder man ind én time inden dørene åbner. Arbejdsopgaverne er bl.a. klargøring af baren med vareopfyldning, garderobe, sal og kundebetjening i entre og bar. Når koncerten er afsluttet skal der ryddes op.

Afvikling

Som afvikler møder du tidligt på eftermiddagen, har ansvar for praktiske opgaver vedrørende musikerne og billetsalg samt byder publikum velkommen og præsenterer musikerne. Det er vigtigt at have et godt overblik og en god situationsfornemmelse. 

Lys/lyd

Vi hjælper musikerne med at få deres udstyr ind og på plads. Har man interesse for det eller praktisk erfaring, kan man hjælpe lyd/lys teknikerne med opstilling. Efter koncerten skal scenen ryddes op og udstyr pakkes sammen.

FAQ /

Hvilke opgaver kan jeg forvente at få?

Afviklerne har det overordnede ansvar og sørger for at fordele opgaverne til hver koncert. Opgaverne består i stor grad af de førnævnte eksempler, men der kan selvfølgelig også opstå ad-hoc opgaver her og der. Som frivillig vil du aldrig blive tvunget til at udføre opgaver, som du ikke føler dig tryg ved.

FAQ /

Hvor ofte skal jeg stå til rådighed?

Som udgangspunkt er der ingen fast politik for, hvor ofte man skal være til rådighed som frivillig. Nogle er meget engagerede og deltager ved de fleste koncerter, mens andre vælger mere selektivt.

FAQ /

Hvad du får ud af at være frivillig

Fællesskab, hygge og god musik i lange baner! Vi holder hvert år sommer- og julearrangementer for vores frivillige, hvor vi hygger os og spiser sammen. Er man interesseret i musikbranchen og villig til at lære, så får man en god chance for at udvikle sig og skabe netværk.

Bliv frivillig

Vil du også slå et slag for livemusikken i Aabenraa? Tag kontakt til Mikkel herunder og hør mere! Vi vægter mangfoldighed og  opfordrer alle med interesse til at kontakte os.

Please do not fill this field!