De to har altid haft integritet og nysgerrighed som en altafgørende factor og har indspillet et stemningsfuldt album med ny musik på akustiske, elektriske og elektroniske instrumenter, som allerede har både rørt, rystet, swinget og rocket publikum.
Jazz møder avantgarde og easy-listening, møder etno og americana, bliver til drømmende filmiske flader og derefter til kantet destruktivitet. Nærvær og transformation binder to af den danske musikscenes mest versatile cv’er sammen til et symbiotisk og evigt udviklende musikalsk udtryk. De har spillet sammen i 25 år med alt og alle og på alle slags scener i hele verden. Alt fra nummer et hits på Dansktoppen over tv-shows til improviserede støjkoncerter i Kina.
I et helt nyt koncept, for at dele den store glæde ved fællesskabet i musikoplevelser, inviterer de to musikere helt unge lokale musiktalenter med på scenen til at spille med dem i koncerten. Unge musikere, som de to har lavet workshop med på koncertdagen. I denne forbindelse har en håndfuld unge talenter fra Aabenraa Musikskole fået mulighed for at prøve kræfter med Emil de Waal og Gustaf Ljunggren.
Ben Webster-prismodtager Emil de Waal udtaler:
“Første gang jeg spillede med Gustaf i 1998, kom han med guitar, keyboards, lapsteel og trompet. Ret blæret, tænkte jeg. Hvad jeg ikke vidste var, at han startede ud på violin som barn og iøvrigt lige var startet på Rytmekons i København på saxofofon…. Gustaf er en fuldstændig overdrevet vild musiker! Han kan tage ethvert instrumentt frem og på ingen tid finde ind til kernen af, hvordan man spiller på det… Måske lige med undtagelse af trommer, hvilket er mit held”.
Multi-instrumentalist Gustaf Ljunggren udtaler:
“Da jeg begyndte at spille sammen med Emil (første gang i Lille Vega, januar 1998), blev jeg hurtigt afhængig af hans selskab, både på og ved siden af scenen. Det har haft en enorm betydning for mig, at Emil dengang præsenterede mig for alle han kendte og at han anbefalede mig til højre og venstre, så jeg kom ud i nogle meget udfordrende og udviklende opgaver rundt omkring i det danske musikmiljø. Emil og jeg er meget ens og meget forskellige på samme tid; som musikere og mennesker er vi med til at komplettere hinanden. Vi sætter begge pris på enestående øjeblikke, store og små ting vi kan komme til at huske i lang tid. Og vi er langt fra færdige med alt det vi skal sammen!”
