Artillery/Cryptosis/
Terminalist

De danske thrash-veteraner Artillery etablerede sig i midten af 1980’erne som en af genrens førende bands og er stadig en hårdtslående kraft næsten 40 år senere. Med deres tiende album “X” fra 2021 viste de, at de stadig mestrer kunsten at levere kompromisløs metal.

Om albummet udtalte guitarist Michael Stützer “Vi ville holde fast i vores karakteristiske stil – altså klassiske riffs og fængende melodier kombineret med aggression. Vi har altid forsøgt at forene melodisk thrash med elementer fra 70’ernes og 80’ernes heavy metal, men denne gang har vi også prøvet nye ting. Vi behøver ikke at motivere os selv til at skrive musik – vi elsker simpelthen, hvad vi laver.”

Tilbage I 2019 mistede bandet en central figur, da Michaels bror Morten, der også spillede guitar, gik bort. Morten var en nøgleskikkelse i Artillerys sangskrivning og medvirkede på alle udgivelser frem til “The Face of Fear” fra 2018. Selvom hans død var et hårdt slag for bandet, fandt de alligevel vej takket være den nye guitarist, Kræn Meier, der havde spillet med live siden 2017.

“X” blev indspillet i Medley Studio i København med producer Søren Andersen. Albummets tekster behandler temaer som sociale uretfærdigheder, korruption og livets absurditeter. Med “X” beviste Artillery, at de, selv efter 40 år i branchen og shows i mere end 60 lande, langt fra er færdige med at skabe musik af høj kvalitet til deres dedikerede fans.

In a metal scene brimming with talent, Dutch heavyweights Cryptosis stood out like a shining diamond from the very start. Commencing their reign of cerebral terror back in 2020, this most distinctive and inventive of metal power trios sent shockwaves through the scene with their monstrous 2021 debut album Bionic Swarm. A raging cyclone of highly evolved extreme metal, it showcased the band’s dystopian vision, introducing the exhilarating sound of three ingenious virtuosos, and standing proudly apart from prevailing trends. Cryptosis remains determined to follow their chosen path, and in 2025, they return with a phenomenal sophomore record, Celestial Death. An exercise in creative defiance, Celestial Death maintains Cryptosis’ core policy of making epic music that refuses to be pigeonholed. From the neck-wrecking intensity of opener Faceless Matter and the triumphant fury of Static Horizon, to vivid and venomous finale Cryptosphere, the Dutchmen’s second full-length is a sustained revelation. The songs are sharper, tighter and imbued with a powerful sense of skewed melody; the production is vast and destructive, but laudably organic and meticulously detailed. Everything that made Bionic Swarm so compelling has mutated and been magnified, and the band are ecstatic with the results. Underpinned by elements of black, death and thrash metal, combined with orchestral compositions, they have produced a sound that has no precedents in modern heavy music. Songs like Ascending and In Between Realities offer a box-fresh new metal hybrid, performed with furious skill and unwavering passion. This is melodic black/death metal taken to the next level.

An epoch-shattering force with endless potential, Cryptosis returns in 2025 with a new perspective, an enhanced sound, and a profound sense of urgency. The Dutchmen are ready to make every riff, beat and scream count. Celestial Death is a game-changer. The future has returned, and nothing can stop it. Cryptosis have bloomed into a fascinating proposition, and Celestial Death is their refreshed manifesto.

Kriserne omslutter os. Hvor end vi kigger hen, er vores omverden indrullet i en krisetilstand. Fra energikrise, krig i Ukraine og storpolitisk konflikt over inflationskrise, ulighedskrise, coronakrise, demokratikrise og trivselskrise til den altoverskyggende klima- og biodiversitetskrise.

Det er et tungt og komplekst tema, som de dansk-amerikanske hyperthrashere i Terminalist tager op på deres andet album, ‘The Crisis as Condition’. Med rødder i 1980’ernes tekniske thrash metal opdaterer de den sociopolitiske kritik kendt fra genrens storhedstid i slutningen 1980’erne og starten af 1990’erne – en tid, der også var præget af politisk opbrud, men samtidig var kendetegnet af en tro på bedre tider forude.

På ‘The Crisis as Condition’ er dette verdensbillede vendt om. Tidligere tiders optimisme og fremskridstro er blevet afløst af pessimisme og sortsyn. Opbrud er blevet til sammenbrud, undtagelsestilstanden den nye normal. Krisen er blevet et vilkår.

Hvor debutalbummet ‘The Great Acceleration’ var en kommentar til (frem)tidens rumkapløb og teknologiens iboende destruktive side, er ‘The Crisis as Condition’ et på en og samme tid køligt og oprørt blik på samtiden. Science fiction-fantasierne er blevet lagt på hylden til fordel for en kritisk samtidsdiagnosticering og en hudfletning af det moderne krisesamfund.

Fremtiden er ikke, hvad den har været. Det sker i en hårdtslående, dynamisk og detaljemættet musik, der har sin grundbase i thrash metal, men som i sine snørklede rytmer og ambitiøse sangskrivning finder paralleller i progressiv metal og black metal. Tekstuniverset refererer vidt og bredt – fra Kreator til Margaret Thatcher – og trækker på værker og tanker fra filosoffer, sociologer, kulturkritikere og politologer som Francis Fukuyama, Hartmut Rosa, Mark Fisher og Paul Virilio samt danske Mikkel Vedby Rasmussen og Mikkel Krause Frantzen.

Ligesom på debutalbummet har Terminalist allieret sig med producer Lasse Ballade. ‘The Crisis as Condition’ er indspillet og mixet i Ballade Studios i København og mastereret af V. Santura (Triptykon, Dark Fortress) i tyske Woodshed Studios, ligesom den britiske maler Ryan T. Hancock endnu engang har stået for det mageløse artwork.