Konkhra/Guttural Disgorge/Cyngi
Dato | 19. februar 2026
Koncertstart | 19.30 (døråbning 19.00)
Spillested | Black Box
Billettype | Stående koncert
Forsalg/dørpris | 220/265 kr.
Det danske death metal-band Konkhra udgav den 29. november 2024 deres ottende studiealbum, Sad Plight of Lucifer, via Hammerheart Records. Albummet markerer en tilbagevenden til deres klassiske skandinaviske death metal-lyd med fornyet intensitet og blev mixet af Tue Madsen fra Antfarm Studio.
Konkhra, dannet i 1989, har været en integreret del af den skandinaviske extreme metal-scene i over 35 år. Deres omfattende historie inkluderer turnéer med bands som Megadeth, Deicide, Cannibal Corpse og Napalm Death. Samarbejdet med Hammerheart Records har resulteret i genudgivelser af nogle af deres klassiske albums, og nu også det nye album Sad Plight of Lucifer.
Guttural Disgorge er et brutalt slamming death metal-band, dannet i 2023 af to unge efterskoleelever og nu bestående af fem dedikerede danske teenagere, forenet af deres ubønhørlige passion for slam metal. Deres mission er klar: at bringe den brutale og kompromisløse genre slam death metal i spotlightet og sikre sig en plads blandt de førende navne på den danske ekstremmetalscene.
Slam death metal er en ekstrem subgenre af death metal, der kombinerer ultratunge, groove-baserede riffs med dybe gutturale vokaler og eksplosive breakdowns. Stilen udspringer af brutal death metal og er kendetegnet ved sin rå energi, minimalistiske, men effektfulde riff-struktur og en tung, næsten hypnotisk rytmik, der indbyder til headbanging og moshpits. Bands som Devourment, Abominable Putridity og Internal Bleeding har været med til at forme genren, som ofte beskrives som den mest kompromisløse og brutale gren af ekstremmetal.
Guttural Disgorge har fuldt ud omfavnet denne rå æstetik og videreudvikler den med en lyd, der balancerer mellem teknikalitet og ren, nådesløs aggression.
Med deres kompromisløse lyd skubber de grænserne for både teknikalitet og brutal energi og leverer det med en modenhed og originalitet, der trodser deres unge alder. Bandmedlemmerne er blot mellem 17 og 20 år, men deres lyd er alt andet end ungdommelig – den er brutal, veludført og uden undskyldninger.
I begyndelsen af 2025 har Guttural Disgorge allerede udgivet deres debutalbum First Degree Murder sammen med to kritikerroste EP’er, Enthralled By Mutilation og The Slamputation Tapes, hvilket hurtigt har sikret dem en voksende international fanskare.
Med over 30.000 månedlige lyttere på Spotify og mere end 1.000.000 streams har det unge danske band cementeret sig som en ubestridelig kraft i den globale ekstremmetal-undergrund.
Cygni er et nyt navn på den danske metalscene, men bandet træder frem med en klang, der lyder alt andet end nyligt opstartet. Med nedstemte, polymetriske riffs som rygrad, støttet af fængende leadguitar-linjer og store, melodisk gennemarbejdede omkvæd, ledt en vokalist med stor teknisk versitilitet, skaber Cygni et musikalsk univers, hvor både tunge, tekniske og melodiske elementer bliver skubbet udover scenekanten.
Bandet består af fem musikere med rødder i prog- og dødsmetal, samt djent og metalcore, hvilket giver musikken en tydelig identitet.
Med en besætning af unge gutter af aldrene 17-19 år er Cygni et pust af frisk vind indenfor progressiv ekstrem-metal i Danmark, og de er klar til at indtage den danske undergrund.
