Bersærk/802/Nöks
Dato | 26. marts 2026
Koncertstart | 19.30 (døråbning 19.00)
Spillested | Black Box
Billettype | Stående koncert
Forsalg/dørpris | 220/265 kr.
Efter 12 års virke, hvor Bersærk berigede Danmark med udgivelsen af deres album trilogi, udgav de i oktober 2025 deres 4. fuldlængde album; Verdens Vrang. Bersærk har fortsat deres musikalske rejse som trio, nu med bassist Jens Moss Thorsen som forsanger. Der er i denne konstellation skabt rum til nye musikalske udfoldelser, men også de gamle numre, har fået et nyt og spændende liv, og de vil fortsat kunne begejstre på livefronten også.
Bersærk er hengivne overfor deres musikalske ophav, men er samtidigt ikke er bange for at udvikle sig og følge de tråde, der spindes undervejs. Specielt på livescenen har de slået sig fast med 7 tommer søm, og er flere gange blevet anerkendt som et af Danmarks bedste livebands. Og i en konstellation som Power trio, med nye tunge og fængende kompositioner, vil de også fremover række langt ud over scenekanten.
Bersærk har betrådt scenerne på Danmarks største og mest ikoniske festivaler. De har også været support på en arenaturné med Dizzy Mizz Lizzy og Psyched Up Janis, hvor de blandt andet spillede på prestigefyldte venues som Royal Arena. Deres 10-års jubilæumsfejring i DR Koncerthuset og shows i Den Grå Hal og på Store Vega, understreger deres evne til at fylde selv de største rum med deres kraftfulde lyd.
Efter år som hiphop-producer for bl.a. Raekwon (Wu-Tang Clan) og turnerende artist under navnet Slowolf vendte Andreas Asingh hjem til Djursland. Her mødte han i 2022 Emil Sørensen og Kristian Holbæk fra den lokale metal-scene, og sammen dannede de 802.
802 udviklede hurtigt en unik lyd, der blander spøgelsesagtige synths, hooks og progressive trommer med tung metal-distortion. Deres debutshow på The New Colossus Festival i NYC i 2023 blev en stor succes, og samme dag udgav de debutsinglen “My Girl,” fulgt af kortfilmen A Heavy Metal Bedtime Story, nomineret til en UK Music Video Award.
I november 2023 udkom “22 (Velvet Vampire)” med endnu en kortfilm, The Curse Of The Velvet Vampire, som vandt ‘Bedste Internationale Kortfilm’ ved A Night Of Horror International Film Festival i USA.
I maj 2024 fulgte singlen “1986,” og 802 indtog scenerne på både Copenhell, Roskilde Festival og Go’ Morgen Danmark, hvilket cementerede deres plads på den danske musikscene.
Med en eksplosiv live-energi og en lyd, der trækker på heavy metal, shoegaze og 80’er pop, har 802 hurtigt markeret sig som et af de mest spændende nye navne på den alternative scene.
Sønderborg-bandet NÖKS – der består af Thomas S. Jessen og Ebbe Hansen – er en duo der har eksisteret siden 2024.
Deres musikalske univers udspringer fra 90’ernes lyd af bl.a. Melvins, The Smashing Pumpkins og Nirvana. De har stærke relationer til stoner-rock og psych, der ender i en pærevælling af alternativ rock.
Teksterne omhandler mentale sindstilstande, forskruet kærlighed og alt indimellem. Du er ikke i tvivl om overbevisningen når de trækker dig igennem deres lydmur af live-perfomance, sprængfyldt med intensitet og energi.
