Skip to main content
alt="Oplev legenden Tom McEwan med sin trio på Aabenraa Live Jazzer den 31. oktober 2026"

Tom McEwan Trio

  • Dato | 31. oktober 2026
  • Koncertstart | 20:00 (døråbning 19:30)
  • Spillested | Motorfabrikken
  • Sidde- og ståpladser
  • Partoutbillet | 625 kr.
  • Enkeltbillet | Sælges senere

Tom McEwans’ Påhit – musik, fortællinger og løgnerjazz. Publikum inviteres til en underholdende og musikalsk koncert når Tom McEwans’ Påhit indtager scenen. Her går musik, anekdoter og improvisation hånd i hånd i et levende og uforudsigeligt koncertformat.

Tom McEwan og Oliver McEwan danner sammen med pianisten Mark Chemnitz kernen i trioen, der leverer croonernumre, personlige fortællinger og spontane indslag – alt sammen med varme, humor og stor musikalitet.

Tom McEwan kom til Danmark i 1968, hvor han først arbejdede som underviser i musik og engelsk, inden han slog igennem som professionel skuespiller og musiker. Han er blandt andet kendt fra den populære gruppe Klyderne, hvor han optrådte sammen med Jess Ingerslev, Jesper Klein og Lykke Nielsen på både teaterscener og tv.

Oliver McEwan er en af Danmarks mest efterspurgte musikere og har gennem årene arbejdet og turneret med en lang række internationale og danske stjerner, herunder The Midnight, Medina, Mads Langer, Tessa, Kylie Minogue, Blue, Atomic Kitten, Nik & Jay, Burhan G, Rasmus Seebach og Rick Astley.

Mark Chemnitz er uddannet fra Det Rytmiske Musikkonservatorium i Aarhus og har samarbejdet med kunstnere som Eliel Lazo(C) Thomas Buttenschøn, MC Clemens og Dawn Joseph (UK). Derudover har han arbejdet som eventarrangør, booker, komponist, underviser og musikchef på flere tv-produktioner.

Publikum kan se frem til en nærværende og underholdende koncertoplevelse, hvor musikalsk kvalitet, charme og historier fra et langt liv i scenelyset smelter sammen i ét.