Skip to main content
alt="Sinne Eeg koncert på festivalen, Aabenraa Live Jazzer den 1. november 2026"

Smag På Dig Selv

  • Dato | 29. oktober 2026
  • Koncertstart | 20:00 (døråbning 19:30)
  • Spillested | Motorfabrikken
  • Sidde- og ståpladser
  • Partoutbillet | 625 kr.
  • Enkeltbillet | Sælges senere

En trommeslager og to saxofonister. Det er opskriften på et af de vildeste livebands i Norden. Siden debuten i 2018 har Smag På Dig Selv (SPDS) udfordret og udvidet rammerne for genreforståelse med deres kompromisløse fusion af akustisk techno, rå punkenergi og 90’er-inspireret dance. Med genrebrydende vildskab, fire i gulvet og et aktivistisk udtryk skaber trioen en intens, fysisk og euforisk liveoplevelse, der efterlader publikum i sveddryppende ekstase. Bandets grænsesøgende energi og stærke scenetilstedeværelse har cementeret dem som et af Danmarks bedste live-navne, på vej ud af undergrunden og ind i mainstreamen. Deres vilde liveshows blev anerkendt i november 2024 med en kommerciel DMA for Årets Nye Livenavn.

I april 2024 udgav bandet deres debutalbum ’SPDS’ til kritikerroser og en lang række nomineringer til diverse prisoverrækkelser. SPDS spillede for over 11.000 publikummer på Roskilde Festival i 2024, to udsolgte koncerter på Store Vega og et udsolgt Train i februar 2025, og er allerede i gang med at tage verden med storm. Trioen udgiver nyt album i marts 2026.