
Knud Romer &
Mikael K
-
Dato | 1. april 2027
-
Koncertstart | 20:00 (døråbning 19:00)
-
Spillested | NygadeHuset
-
Billettype | Unr. siddepladser
-
Billetpris | 245 kr.
-
Studerende | 100 kr. (+ gebyr)
Aabenraa Live præsenterer Knud Romer og Mikael K på NygadeHuset den 1. april 2027. En lyrisk musikalsk fortælling – mødet mellem litteratur og musik.
Den eneste måde at trænge gennem larmen er ved at være stille – og tiden, du sparer ved at skynde dig, er intet i forhold til tiden, du får ved at … give dig tid. Så gror den og breder sig som et træ og ringe i vandet – og tidens fylde åbner sig. Du finder sted i stedet for at lede efter det alle mulige andre steder – og måske hedder det derfor: at høre til. For nærværet er lyd – og musik – og dialekter er det sungne dansk. Så tag med hjem til Vendsyssel og Falster med Mikael K og Knud Romer i sang og poesi, hvor vi kommer fra – og hør hjemme for en stille times tid.
Når forfatter og kulturpersonlighed Knud Romer møder sangskriver og trubadur Mikael K, opstår der et særligt rum – et poetisk frirum, hvor støj og travlhed viger for stilhed, eftertænksomhed og nærvær. I deres koncertfortælling inviteres publikum med dem hjem – til Falster og Vendsyssel – med fortællinger og sange fra steder, hvor sproget synger, og tilhørsforhold får klangbund.
Knud Romer har med sine prisvindende romaner skrevet sig ind i dansk litteratur med eksistentiel dybde og sproglig musikalitet. Han har samarbejdet med navne som Peter Sommer, Andreas Odbjerg og Den Danske Strygerkvartet, og i 2024 blev han ridderkorsmodtager for sin indsats for dansk kunst og kultur.
Mikael K har i over to årtier turneret med sine sange – både solo og med bandet Klondyke – og skriver om det liv, vi sjældent synger om: møntvaskerier, IKEA-skænderier og nedslidte ægteskaber. Med syv anmelderroste albums og priser som P4-prisen, DMA Folk og Carl Scharnberg-prisen, har han markeret sig som en af Danmarks skarpe sangskrivere.
