Skip to main content

John Kørner

Talkscenen
Brundlund Live 22. august 2026

John Kørner er uddannet billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1998. Han har foretaget en lang række udstillinger og udsmykninger, blandt andet med “Tongue Out” på Galleri Bo Bjerggaard. I 2023 var John Kørner aktuel med udstillingen “Water Running Results” på Patricia Low Contemporary i Gstaad i Schweiz, efterfulgt af udstillingen “Environmental Portraits” på Keteleer Gallery i Antwerpen i Belgien.

Derudover har John Kørner i 2023 færdiggjort en glasmosaikudsmykning ved Odense Valgmenighed i Danmark og udførte i 2023 udsmykningen “Fugtig Sti” ved Rets Psykiatrisk Afdeling i Middelfart. I 2024 var han aktuel med soloudstillingen “Crazy Awake” på Kunsten Museum of Modern Art Aalborg.

John Kørner arbejder desuden med grafiske værker og laver jævnligt litografier, hvor han både laver enkeltstående værker og fortløbende serier. Udover dette arbejder Kørner også med installationer, keramiske værker og bogproduktion. Et af Kørners primære omdrejningspunkter er “Problemer”, som både kommer til udtryk som et objekt, men også som et tilbagevendende spørgsmål, der skal få os til at forholde os til vores omgivelser.