
Dak Wichangoen
Talkscenen
Brundlund Live 22. august 2026
Dak er uddannet kok og har sin faglige baggrund fra Aarhus, hvor hun blev trænet under Jesper og Michael Koch. Sidenhen har hun markeret sig som køkkenchef på den anerkendte Restaurant Kiin Kiin i København, en position hun bestred i 10 år. I dag er hun desuden fast dommer på MasterChef Danmark.
Med mere end 20 års erfaring i branchen har Dak gennem hele sin karriere haft en stærk passion for madlavningens kreative dimensioner. Hun har konstant arbejdet med at udfordre og udforske gastronomiens muligheder, både i smag, æstetik og udtryk.
For Dak er det særligt meningsfuldt at skabe retter, der ikke blot smager godt, men også er visuelt indbydende og i stand til at vække minder og følelser hos gæsten – en af de drivkræfter, der fortsat inspirerer hende i hendes arbejde som kok.


