Skip to main content

Black Box
åbningskoncert

Fredag den 12. april 2024 skal du sætte et kæmpe stort kryds i kalenderen! Her åbner det nye koncertsted i Aabenraa – Black Box. Vi åbner med et brag af en fest og har sørget for et line-up, der med garanti sætter ild i dansegulvet! Billetterne er frigivet, men skynd dig – der er nemlig kun 200 til salg!

12. april 2024 | 19.00-02.00 | H P Hanssens Gade 7, 6200 Aabenraa | Billet 100 kr. (inkl. gebyr)

#blackboxlineup

Emil Stabil

Der er dømt mødepligt på floor, når Emil Stabil byder op til dans. Han har spillet på de helt store festivaler og både vundet priser for bedste nye navn og årets hit! Emil Stabil var desuden den første rapper i Danmark til at gå nummer #1 på Spotify med en international feature med platinhittet “En Sang” fest Gucci Mane!

#blackboxlineup

Svea S

Den blot 21-årige Svea S tryllebinder med hendes lækre, karakteristiske vokal. En vokal som både byder på afdæmpet nærvær og powerful ”i dit fjæs”-klang. Svea S har udgivet singlerne ”Lukker øjnene”, og ”Forfra”, og senest ”Hey Far”. Alle singlerne er blevet løftet flot af P3, der spiller dem flittigt i rotation.  

#blackboxlineup

Tredjeperson

Tredjeperson er fandenivoldsk gruppeterapi. Bandet bestående af Jonas, Aske, Oscar og Nikkel åbner deres hjerter med eksistentielle og reflekterende tekster om ungdommens rodløshed, alt imens de balancerer rock- og elektroniske elementer med poppens velkendte greb.

#blackboxlineup

Mumle

Bag Mumle finder vi Julia Kathrine Hansen. Hun er 19 år gammel, og er lige blevet student i sommeren ’23. Hun er født og opvokset i Haderslev, og er for nyligt rykket til den mindre by Vamdrup; også i Sønderjylland. Hun er født vaskeægte ridepige, familien har heste derhjemme, og mange af de sange Mumle skriver, finder hun på midt i stalden, som er blevet et frirum for den stemme man brænder inde med og måske ikke altid tør udtrykke lige klart. Man er jo en sød pige. Udadtil i hvert fald.

#blackboxlineup

Albert Heath

Den unge Albert Heath fra Sønderjylland har, på bare få år som sangskriver og musiker, skabt sig et navn på de sociale medier. Her deler han udsnit af sine sange, tekster og melodiske rim, som alle tager udgangspunkt i et ungt menneskes hverdag med op- og nedture, forelskelser, sure pligter og et samfunds forventninger. Spørger man hans følgere vil de kalde Albert Heath for varm, fucking stilet og iskold, hver gang han deler teasers af sin musik. Reaktionerne er ikke til at tage fejl af når Albert leverer både stærke punchlines akkompagneret af pop-lydende omkvæd.

#blackboxlineup

DJ Jarl Kaad

Dage
Timer
Minutter
Sekunder